Uddeler, SuperBrugsen Smørum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at blive ansvarlig for din egen butik og 45 dygtige medarbejdere? Og kan du skabe en butik, hvor kunderne handler med et smil, og dine kolleger glæder sig til at møde på arbejde?

Det er en god dag som uddeler, når du ser, at din ledelse har været med til at rykke nogle grænser for dine medarbejdere og udviklet dem – både fagligt og personligt.

Velkommen til SuperBrugsen
I Super Brugsen arbejder vi hver dag på at gøre hverdagen lettere, sundere og mere bæredygtig. Vores fællesnævner er den kvalitet, du finder i alle vores varer – også dem, som er hurtige at tilberede. Derfor vil du opleve, at vi altid har et nyt, spændende projekt i gang, som du er med til at få ind i hverdagene. Hop gerne lidt rundt på vores hjemmeside, hvor du kan læse alt om vores store udvalg og mange spændende grønne initiativer.

Væk begejstringen i medarbejdere og kunder
Som uddeler har du ansvaret for, at din butik altid står salgsklar. Selvom du har det overordnede ansvar, så er det i høj grad dine evner til at holde humøret højt blandt dine medarbejdere, der får butikken godt i mål med budgetterne. Derfor vil du hele tiden have fokus på deres udvikling og trivsel. Det gør du bl.a., når du hjælper til i den daglige drift og går forrest ude på butiksgangene og ved kassen.

I tæt samarbejde med din souschef er det dig, der bl.a.:

  • står for den daglige ledelse
  • planlægger, følger op og eksekverer på både forretningsplanen samt lokale og centrale markedsføring
  • planlægger ressourcer igennem vagtskemaerne, hvor du sætter de helt rigtige hold
  • spotter medarbejdernes skjulte talenter og sørger for, at de udvikler sig
  • rekrutterer nye medarbejdere og sikrer den rigtige blanding af personligheder

Sæt dit lokale tvist på SuperBrugsens koncept
Vi sætter ikke kun barren højt, når det kommer til kvalitet og service. Vi baner også vejen for bæredygtighed og økologi, og det er dig, der sørger for, at I overholder vores koncepter. Men du får også frihed til at tilpasse og sætte dit eget præg på butikken. Det er især her, din viden om kunderne og deres forbrug kommer i spil, når du finder den rette balance i indkøb og den helt rigtige indretning af butikken.

Ikke din typiske butikschefrolle
SuperBrugsen er ejet af vores medlemmer lokalt i de forskellige byer. Derfor vil du løbende være i kontakt med din lokale bestyrelse, som du har flere møder med hen over året. På den måde får du en masse god viden og en dybere indsigt i, hvad dine kunder godt kunne tænke sig.

Du leder med omsorg og empati
Som leder forstår du, at dine medarbejdere er din vigtigste ressource. Det gælder både ift. deres trivsel og deres udvikling. Derfor er det vigtigt, at du er både nærværende og empatisk i din ledelse, og du er interesseret i at lære dem at kende.

  • Du har erfaring med ledelse fra en detailbutik – fx som butiks- eller souschef
  • Du er nysgerrig på den viden, du kan få igennem dine medarbejdere, kunderne i butikken og bestyrelsen, så din butik forbliver den lokale favorit
  • Du er stærkt ledelsesmæssigt funderet, og kan vise vejen som en god rollemodel

Kommer du ikke fra SuperBrugsen? Det er slet intet problem, hvis du kommer fra en anden detailbutik. Vi har nemlig udviklet den perfekte onboarding, som hurtigt klæder dig på til vores måde at gøre tingene på.

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte:
Salgschef Lars Busk Madsen, mobil 2810 0383 eller HR-forretningspartner Michelle Fosdal, mobil 4028 2717.

Send din ansøgning via "Søg job" senest den 31. december - samtaler afholdes løbende, og finder vi den rigtige kandidat lukkes opslaget. Så skynd dig at sende din ansøgning.

I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=248fdccc)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SuperBrugsen, Flodvej, 2765 Smørum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet