Uddannelsesvejleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Egedal Ungeindsats søger en uddannelsesvejleder 

 

Ønsker du at arbejde med unge mennesker og støtte dem i at komme videre mod uddannelse eller arbejde, så er her en mulighed for at gøre en virkelig forskel.

 

Egedal Ungeindsats varetager vejledningen om valg af ungdomsuddannelse og de øvrige funktioner omkring den kommunale ungeindsats i Egedal Kommune.

 

Ungeindsatsen er organisatorisk forankret under ungdomsskolen, Ung Egedal, sammen med bl.a. SSP, Egedal 10. klassecenter, fritidsundervisningen, alle kommunens fritids- og ungdomsklubber, tre ungehuse samt et STU-tilbud.

 

Vi søger En uddannelsesvejleder, der kan favne bredt inden for vejledningsområdet med opgaver som:

 

  • Være ansvarligfor den daglige vejledning på grundskoler og være en del af vores samlede ungevejledning af unge fra 15-24 år.
  • Varetage uddannelsesvejledning, kollektiv vejledning, gruppevejledning samt koordinering på skolerne.
  • Motivere, afklare og vejlede unge i forhold til uddannelse og arbejdsmarked.
  • Indgå i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere både internt og eksternt.
  • Håndtere andre opgaver i forhold til den samlede opgaveportefølje i centeret, herunder informationsaftner, udviklingsprojekter og koordinering mv.

 

Du forventes at have:

 

  • Erfaring med vejledning af unge i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse
  • Vejlederuddannelsen, er i gang med den eller har tilsvarende kompetencer,
  • Erfaring med ungevejledning,
  • Et grundigt kendskab til ungdomsuddannelsesområdet,
  • Undervisningserfaring eller tilsvarende, 
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og systematisk i en teambaseret organisation,
  • Kendskab til kommunale sagsgange og at arbejde i en kommunal forvaltning,
  • Er opsøgende på ny viden på vejlederområdet og kunne tænke i gode løsninger i forhold til uddannelses- og jobmuligheder for unge.
  • Kørekort og egen bil til rådighed.

 

Det vil være en stor fordel at have kendskab til eller erfaring med kommunal forvaltning, uanset din baggrund i øvrigt.

 

Du trives med forandringer og kan samtidig se dig selv i Egedal Kommunes grundværdier; nemlig Ansvar, Fællesskabelse og Helhed. Vi tilbyder en arbejdsplads med:

 

Høj grad af frihed og ansvar

Gode udviklingsmuligheder og kollegial sparring

Mulighed for at være med til at gøre en forskel for de unge

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingerne er på 37 timer og til besættelse 1. august. Dit ansættelsessted bliver Egedal Ungeindsats under Ung Egedal og i det daglige vil du referere til lederen af Egedal Ungeindsats.

 

Frist for ansøgning er d. 21. maj 2024 kl. 23.59. Der vil være ansættelsessamtaler fredag d. 31. maj.

Uddybende information kan fås ved at kontakte uddannelsesvejleder, Trine Byrnak, på tlf. 7259 9232 eller leder af Egedal Ungeindsats, Allan Hänsch på tlf. 7259 9204.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a1eeb1c2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Hindbærvangen, 2765 Smørum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039799

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet