Støt tre drenge med autisme og ADHD i hyggelige stunder - Udforsk jobbet hos DUOS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at arbejde med børn og vil du skabe hyggelige stunder? Og har du erfaring med autisme eller ADHD? Så er denne stilling måske noget for dig!

Om opgaven
Vi søger dig, som vil støtte tre drenge diagnosticeret med Aspergers syndrom, ADHD og autisme. I jobbet vil du fokusere på at hygge og lave kreative aktiviteter for at aflaste forældrene.  

Familien bor i Smørum, og din opgave vil være at  hente med fra skole og SFO og være sammen med drengene efterfølgende.

Skabe en tryg og hyggelig atmosfære og deltage i de kreative og aktive lege. De er nogle aktive drenge, som også nyder at sidde med deres iPad. 

Om dig
Du kan enten være uddannet pædagog eller ufaglært med erfaring. Det er vigtigt, at du har erfaring med at arbejde med børn med autisme, ADHD og/eller Aspergers. Som person er du rummelig og kan lide at lege og være kreativ. Du kan også inddrage drengenes mindre brødre i jeres aktiviteter. 

Du skal have kørekort og bil i opgaven, da du skal hente drengene. Du vil blive betalt for kørsel fra dit hjem til drengenes hjem, efter statens takster. 

Arbejdstid

9 timer pr. uge

Tirsdage og torsdage kl. 11.30-16.00

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (9-9 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084192

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet