BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nyuddannet – eller er det et par år siden, du afsluttede en uddannelse? Og har du et stort ønske om at arbejde med it? Så er du måske vores nye graduate i Statens It.
Sammen med vores kunder arbejder Statens It hver dag på at skabe bæredygtighed, øget produktivitet og vækst i den offentlige sektor i Danmark til gavn for os alle. Vi hjælper dem bl.a. med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger.
Vores graduate-program er bygget op omkring et toårigt forløb, der har til formål at skabe sublime rammer for din personlige og faglige udvikling. Du gennemgår et fast tilrettelagt forløb, hvor du nyder godt af kombinationen mellem det praktiske og det teoretiske.
Selvom du deltager i et graduate-forløb, anser vi dig for at være it-konsulent fra første dag, du træder ind i huset. Vi tror på, at du besidder en lang række kernekompetencer, som vi kan være med til at udvikle og præge, så du bliver den bedste til dit arbejde.
Du bliver en del af et graduate-team. En stor del af din hverdag vil bestå af kundespecifikke opgaver, udvikling og kundekontakt. Din evne til at interagere vil derfor være afgørende for at udvikle solide løsninger til gavn for vores kunder.
Det er vigtigt for os, at du både er klar til at tage fat på komplekse problemstillinger og udfordre os med din viden fra studiet. På den måde sikrer vi, at både du, vi og kunden får det bedste fra begge verdener.
Hvad et toårigt graduate-program giver dig:
- Et skræddersyet program med en veldefineret karrieremodel, hvor du er i førersædet for din fremtid
- Rig mulighed for specialisering og faglig fordybelse
- Gode muligheder for at skifte mellem opgaver og spændende ansvarsområder - alt afhængig af opgavens art og kompleksitet
- En erfaren mentor, der kan guide dig gennem din udvikling
Om dig Du har en naturlig interesse for teknologier, både nye og gamle, og du trives med svære tekniske udfordringer. Du drømmer om en karriere inden for it-branchen, hvor du er med til at gøre en reel forskel, fordi håndværket er i fokus, og løsningerne er kendetegnet ved kvaliteten.
Du er nyuddannet, eller også er det et par år siden, at du afsluttede en uddannelse på minimum bachelorniveau. Det er ikke så afgørende, hvilken uddannelse du har bag dig. Det kan både være en uddannelse inden for it og teknologi, men du kan også sagtens have en humanistisk uddannelsesbaggrund eller en uddannelse som lærer eller sygeplejerske. Det vigtigste er, at du har gennemført en uddannelse, og at du har et godt kendskab til og en stor interesse for it.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har haft et relevant studiejob, eller været i praktik i en it-afdeling, så du kender til et professionelt it-arbejdsmiljø.
Du er nysgerrig af natur og brænder for at skabe relationer i forhold til kunderne såvel som internt med kolleger. Du er ambitiøs, du vil gerne gøre en forskel, og du er parat til selv at investere for at blive dygtigere. Din drivkraft er din egen performance.
Det er en absolut nødvendighed, at du taler og skriver dansk.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Per Reider Meinertsen på tlf. 7231 1519.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 16. juli 2023. Vi forventer at afholde informationsdag for udvalgte kandidater den 19. juli.
Graduate programmet forventes opstartet 1.oktober 2023.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj 2, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170206&DepartmentId=6073&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858783