Psykolog - Er du nysgerrig på om OPUS behandlingstilbuddet kunne være noget for dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du mulighed for at blive en del af et tværfagligt OPUS-team fuld af engagerede sundhedsfolk! OPUS er et intensivt behandlingstilbud til unge mellem 18 – 35 år, som debuterer med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.

I behandlingstilbuddet indgår kognitiv adfærdsterapeutisk behandling med en recoveryorienteret tilgang, medicinsk behandling, social færdighedstræning (individuelt og i gruppe), psykoedukation, familiebehandling og hjælp til løsning af sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige problemstillinger.


Lidt om jobbet og din hverdag OPUS Ballerup består af tværfaglige behandlingsteam under samme tag og med fælles afsnitsledelse. Teams’ene er etableret i en fast struktur med planlagte møder og en teamkoordinator i hvert team.

Du bliver tilknyttet et team som primærbehandler, hvor du får ansvar for en gruppe patienter. Dertil vil du med din faglige baggrund indgå i hele OPUS teamets øvrige behandlingstilbud.

Som primærbehandler følger du patienterne og deres familie igennem et 2-årigt forløb. Afhængigt af hvor i behandlingsforløbet patienterne befinder sig, vil dine arbejdsopgaver og behandlingsfokus variere.

Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig tæt kontakt til patienten samt gruppearbejde, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning.

Som en del af OPUS kommer du til at samarbejde meget med kommunerne, da det har stor betydning for behandlingen, at der er styr på de basale ting på det sociale område – fx økonomi, bolig, job og uddannelse.


Derfor skal du blive en del af vores OPUS-team

  • Du lærer patient og familie rigtig godt at kende og følger deres udvikling.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Du bliver en del af et ambulatorium med stort fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi kan godt lide at lave noget sammen - både fagligt og socialt. Vi har fx en personaleklub, der planlægger aktiviteter i form af alt fra musikquiz til escape room og sejltur.
  • Der er regelmæssig undervisning, og vi har fokus på den enkeltes mulighed for at dygtiggøre sig.
  • Der er fast supervision i teamet hver anden uge samt møder og sparring med egen faggruppe.
  • Du får et spændende arbejde med stort ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit.
Kvalifikationer Du er uddannet cand.psyk. med psykiatrisk erfaring samt lyst og evne til at arbejde som primærbehandler. Derudover ser vi gerne at vores nye kollega:

  • Er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Har kendskab til kognitiv teori og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
  • Har erfaring med kognitiv testning
  • Har erfaring, eller interesse i af foretage indledende samtaler og vurderinger ift. visitation til OPUS tilbud
  • Kan varetage gruppebehandling og samarbejde med patientens netværk og pårørende - herunder børn.
  • Ønsker at bidrage til udvikling af psykiatrisk rehabilitering i OPUS.
Nysgerrig? Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til OPUS og tale med en af os på telefon 38645002 eller, skrive en mail til:

Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse til dig.


Ansættelsesvilkår Vi har en fuldtidsstilling ledig fra 1. august 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.


Vi glæder os til at høre fra dig Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Ansøgningsfrist er d. 18. juni 2023

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 21. juni 2023 fra kl. 9.00. Hvis du ikke kan komme til samtale den dag, vil vi be’ dig om at skrive det i din ansøgning.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget 2, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249881&DepartmentId=14264&MediaId=4947&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet