BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du optaget af, at børn skal have den allerbedste start her i livet? Og vil du, sammen med dygtige og engagerede kolleger, være med til at skabe det gode børneliv, hvor nærvær i børnehøjde og en anerkendende tilgang er vores fokus? Så er det dig, vi er på udkig efter til vores dejlige børnehus Solsikken.
Vi skal i gang med en spændende udvikling i vores dejlige børnehus, hvor pædagogisk udvikling vil være i fokus. Vi skal sammen med vores nye leder, Mia, igangsætte en udviklingsproces, hvor vi i fællesskab skal finde et fælles pædagogisk fundament, som er retningsvisende for vores pædagogiske tilgang dagen igennem.
Vi ønsker to nye kolleger til hhv. vores vuggestue og børnehave, der med faglighed, kan bidrage til kvalitetsrige læringsmiljøer med en omsorgsfuld og en nærværende tilgang. Pædagoger med et godt overblik, som kan lide at lege, og holder af at navigere i en hverdag, hvor børnenes initiativer og interesser vægtes højt.
Du ser arbejdet med den styrkede læreplan som vigtig, og tør kaste dig ud i nye idéer og støtter op om nye tiltag i hele huset. Du har mod på at sætte dine kompetencer i spil, og er parat til både at lære fra dig og tage læring til dig.
I Solsikken vil vi gerne samarbejde meget mere på tværs i hele huset, til gavn for børn og voksne. Da vi er en blanding mellem nye og ”gamle” medarbejdere, arbejder vi målrettet på en kultur, hvor vi er åbne og nysgerrige og har et ønske om at lære af og med hinanden - i bestræbelse på at være det bedste sted for børn og voksne.
Væsentlige forventninger til dig som pædagog:
- At du har mod på at medvirke til det gode faglige arbejde med børnene, i et samarbejde med både forældre, kolleger og ledelsen. Det er væsentligt, at du tager medansvar for fagligheden i hele huset.
- Du har lyst til at indgå i tæt samarbejde rundt i hele huset, og bidrager positivt til vores gode udvikling.
- Du vil bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab, hvor børnenes behov og initiativer er omdrejningspunktet for vores arbejde.
- Du vil gerne være medskaber af den gode hverdag for vores børn og deres familier.
- Du skal have kendskab til den styrkede læreplan, og være god til at dokumentere skriftligt og mundtligt.
Derfor skal du vælge os
- Vi er en medarbejdergruppe, der er godt blandet af pædagoger og medhjælpere, der har været her i mange år samt kolleger, der har været her i kortere tid. Sammen skal vi udvikle noget eksisterende ved at tage alt det gode og samtidig gøre noget nyt.
- D. 1. september starter vores nye leder. Mia er godt kendt i Egedal Kommune, da hun kommer fra en tilsvarende stilling. Mia brænder for pædagogik og glæder sig til at starte i Solsikken og være med til at sætte retningen for den spændende udvikling, der skal i igangsættes.
- Vi har faglighed, som vi sammen skal øve os i at sætte i spil i prøvehandlinger med efterfølgende evaluering. Vi skal reflektere og udfordre hinanden, så vi sammen bliver bedre – hvilket bevirker, at vi bliver endnu bedre til vores kerneopgave, nemlig et endnu bedre sted for børnene.
- Vi er en medarbejdergruppe, der går op i at lave spændende aktiviteter for vores børn, så vi arbejder med månedsplaner ud fra et årshjul med forudbestemte temaer.
- Vi er en medarbejdergruppe, som gerne vil finde et fælles pædagogisk fundament, som er Solsikkens DNA. Dét vi gerne vil være kendt for i lokalsamfundet.
- Vi har fokus på at skabe et professionelt miljø med tillid, samarbejde og retfærdighed som fundament, og det gør vi ved, at vi har forskellige erfaringer og kompetencer, da vi tror på, at sammen bliver vi klogere ved at gøre vores bedste, og turde at byde ind med nye idéer.
- Vi ligger i et naturskønt område, som vi bruger flittigt.
- Og ikke mindst har vi en dejlig kompetent børnegruppe og nogle engagerede forældre.
Det er nemt at komme på arbejde i bil med motorvejen lige ved siden af. Eller du kan snuppe cyklen med i S-toget, så du kun har 8-10 minutter fra Kildedal Station til Solsikken.
Alle ansatte i Egedal kommune er uddannet/bliver uddannet i ICDP. ICDP er en metode som kan være med til at skabe en øget kvalitet og kontakt i samspillet mellem et barn og en voksen. Dette sker blandt andet, når vi voksne udviser glæde, justerer os i forhold til barnet og supplerer til en meningsskabende dialog, leg og hverdag.
Vi opfordrer til, at du kommer forbi eller ringer og siger hej 😊
Har dette vakt din interesse og gjort dig nysgerrig, kan du henvende dig til konstitueret daglig leder Camilla Skov Madsen på 72599495 eller områdeleder Charlotte Weber på 72599471.
Det praktiske
Vi søger en pædagog til hhv. vores vuggestue og børnehave med start den 1. september eller snarest derefter. Vi venter gerne på den helt rigtige.
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer.
Vi indkalder løbende til samtale.
I Egedal kommune er der områdeledelse og Børnehuset Solsikken er en del af område Smørum.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Der indhentes børne-og straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Kongevænget 2, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085838