Medhjælperstilling ledig hos Børnehuset Mælkebøtten: Oplev verden gennem børns øjne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Og kan du se det spændende i at opleve verden gennem børns øjne?

Så har Børnehuset Mælkebøtten lige nu en ledig medhjælperstilling, da en af vores medhjælpere efter 20 år hos os, har valgt at gå på efterløn.  Du får mulighed for at bidrage til det gode børneliv, hvor nøgleordet er udvikling. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start 1. august eller gerne før.

 

Hvem er vi?

Vi er et 4-gruppers børnehus med en vuggestue- og børnehaveafdeling. 1. april 2022 startede der ny leder, og vi er derfor godt i gang med en udviklingsrejse, hvor fokus bl.a. er på at skabe en fælles kultur, hvor ICDP, børneperspektiv og fagligheden skal være sammenhængskraften i huset. I april 2023 havde vi pædagogisk tilsyn, hvor vi blev vurderet til at være et børnehus, der tilbyder børnene en hverdag med "særlig god kvalitet", hvilket vi er meget stolte over. Du kan læse vores tilsynsrapport her: https://maelkeboetten-egedal.aula.dk/sites/maelkeboetten-egedal.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/Rapport%20Det%20p%C3%A6dagogiske%20tilsyn%20B%C3%B8rnehuset%20M%C3%A6lkeb%C3%B8tten%20april%202023_.pdf 

I huset er vi pt. 7 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 5 medhjælpere, 1 madmor, en daglig leder og nogle tilkaldevikarer. Derudover er vi uddannelsesinstitution for pædagoger.

 

Brænder du for det samme som os?

I den kommende tid vil vi især have fokus på at styrke vores evalueringskultur, implementere ICDP og KIDS som arbejdsredskab i vores hverdag med henblik på at højne kvaliteten af vores praksis, og på at grundfæste vores styrkede læreplan i den daglige praksis. Vi er et børnehus, der er meget optagede af faglighed, udvikling, ny viden og dygtiggørelse. Som medhjælper vil du blive introduceret for ICDP tilgangen af en kollega og du vil få mulighed for at bringe lige præcis dine kompetencer og interesser i spil. Vi er alle sammen lige vigtige for at kunne lykkes med vores fælles kerneopgave, hvortil det er rollerne og opgaverne som kan se forskellige ud. 

 

En del af et fællesskab

Mælkebøtten er en del af Område Smørum, der består af 11 børnehuse med hver deres daglige leder og en områdeleder for alle de daglige ledere. I området samarbejder og sparrer vi på tværs for at dygtiggøre os og blive klogere på vores ledelse, kvalitetsudvikle og sprede teamets kompetencer ud i alle 11 børnehuse.

I Egedal Kommune arbejder vi med ICDP, hvilket du vil få introduktion til og blive vejledt i af dine kolleger. 

 

Vi tilbyder:

  • En engageret personalegruppe, der brænder for at være noget for børnene og som tør prøve nyt af i praksis
  • Et stærkt sammenhold i personalegruppen med høj psykologisk tryghed – vi løfter i flok og har det godt sammen socialt 
  • En aktiv og engageret forældregruppe
  • En ledelse, der er tæt på praksis
  • En tydelig ledelse, der sætter retning for personalet
  • Tid til pædagogisk planlægning på ugebasis
  • Mulighed for indflydelse på din hverdag 

 

 

Vi søger en kollega der: 

  • Er positiv og imødekommende over for børn, personale og forældre
  • Er en holdspiller – vi spiller hinanden gode 
  • Kan lide at lege og elsker at være sammen med børn
  • Kan fastholde fokus på kerneopgaven i en forskelligartet og varieret hverdag 
  • Tør undre sig og stille sig nysgerrigt over for praksis og sætte sig selv i spil
  • Har mod på at udvikle sig og har en tro på, at vi hele tiden kan blive dygtigere 

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.

Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen i vores dejlige børnehus og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte daglig leder Jeanne Ingvardsen på telefon 72596951. Du er også meget velkommen til at komme på en rundvisning, ringe og få en snak med din kommende kollega, kom og vær med i praksis en formiddag eller kom og drik en kop kaffe. Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside https://maelkeboetten-egedal.aula.dk/  .



Vi afholder samtaler løbende – så skynd dig at ansøge, hvis du ønsker at blive en del af vores dejlige børnehus. 

Ansøgningsfrist 27.06.2024


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c7a5c54c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Flodvej, 2765 Smørum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069866

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet