Kan du se dig selv hoppe på trampolin, lege med Nerfguns, fægte med skumsværd, fiske, finde insekter og spille Roblox? Har du erfaring med børn med særlige behov? Så leder vi efter dig til en skøn dreng på 10 år.
Om opgaven
Stillingen er hos en aktiv og nysgerrig dreng på 10 år, der elsker at bevæge sig og være udenfor. Han har infantil autisme, ADHD og er udviklingshæmmet.
Drengen taler både engelsk og dansk, så det er en fordel, hvis du kan formulere dig på engelsk. Din opgave vil være at dyrke hans interesser, som inkluderer at hoppe på trampolin, fiske, lege med Nerf Guns, fægte med skumsværd og game, som særligt fanger ham.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i stillingen i længere tid, da drengen har svært ved skift.
Om dig
Vi søger en person, der har god erfaring med børn med udfordringer. Du skal være tålmodig, stabil og kunne skabe trygge rammer for drengen. Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil, da familien bor i Smørum, hvor det kan være svært at komme til med offentlig transport.
Arbejdstid
29,5 time om måneden
Timerne kan både være på hverdagseftermiddage fra kl. 14/15 og i weekenderne fra kl. 10
- Nærmere aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (7-8 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155935