It-supporter søges til Textilia: Vil du være med til at yde 1. klasses support til 2.500 brugere i Danmark og Sverige?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en Danmarks bedste IT-supportere, eller vil du gerne være det? Så læs med her. Textilia søger en IT supporter, som er klar til at yde 1. klasses support til vores 2.500 brugere i Danmark og Sverige.

I Textilia har vi travlt. Forretningen vokser, og i IT arbejder vi dagligt med at understøtte virksomhedens 2.500 medarbejdere og knap 30 lokationer i Danmark og Sverige.

Textilia Group søger en engageret IT-supporter, som er klar til at dykke ned i og udvikle sig inden for de mange områder af IT-support. Vi tilbyder muligheden for at udvikle din IT-viden i et miljø, hvor læring og udvikling vægtes højt. Din vigtigste kvalifikation er, at du elsker at yde support til brugerne, og at du er nysgerrig på at suge ny viden til dig. Om du er ny uddannet eller har være i branchen i mange år er ikke vigtigt. Det vi vægter højt er, at du har engagement, appetit på læring og lyst til at give den bedste support til vores mange brugere.

Som vores nye IT-supporter bliver du en del af en IT-afdeling på 50 personer, hvoraf vi er 7 i IT- driftsafdelingen. Hos os er der højt til loftet, en uformel omgangstone samt et bredt samarbejde med både kolleger i IT-drift og resten af organisationen. Du vil have et tæt samarbejde med både IT-driftschefen og dine 7 kolleger i IT-drift afdelingen. Derfor vil du også være tæt på beslutningerne i afdelingen.

Jobbet omfatter bla.:

  • Support af Textilias 2.500 brugere i Danmark og Sverige, men hovedvægten i Danmark (Citrix, Windows, Aspect4, videokonferenceudstyr, Officepakke og meget mere)
  • Klargøring af IT-udstyr til brugere og produktionen på vaskerierne (Laptops, workstations, smartphones, håndterminaler, Access points, pladescannere mv.)
  • Medvirken til drift af vores IT-installationer, både på hovedkontoret i Smørum, i vores datacentre og på vores lokationer i hele Danmark og Sverige (Installationerne omfatter bla. Citrix, VmWare, Active Directory, DHCP mv.)
  • I mindre omfang deltagelse i IT-projekter, både på hovedkontoret og i de enkelte afdelinger.

Vi kunne godt tænke os, at du:

  • Brænder for drift og support IT brugere.
  • Har erfaring med drift og support af Microsoft Windows klienter.
  • Er fortrolig med begreber som virtualisering, MDM, Windows AD
  • Har kendskab til netværk og netværkssikkerhed
  • Er nysgerrig og ikke er bange for at kaste dig ud i at lære nyt og sætte dig ind i nye teknologier
  • Som person er serviceminded, social, venlig og har let til smil
  • Har kørekort. Du vil skulle besøge vores afdelinger rundt omkring i Danmark og Sverige. Du behøver ikke have bil, den kan du låne hos os.

Et ekstra plus kunne være (men ikke et krav):

  • At du kan tale eller er svensk, da vi har et tæt samarbejde med vores svenske afdelinger.

Vi synes Textilia er en fantastisk arbejdsplads fordi:

  • Vi har et miljø, der opfordrer til bred sparring med kolleger og personlig læring
  • Vi har korte beslutningsveje
  • Har attraktive rammer for jobbet, som indebærer stor fleksibilitet, frokostordning, massageordning og sundhedsforsikring
  • Vi bruger de nyeste teknologier (og et par enkelte gamle)

Spørgsmål og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at skrive til Jesper Egholm Nielsen på jen@textilia.dk.
Synes du, at jobbet lyder som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag.

Ansøgning skal sendes via vores onlineformular ved at klikke på knappen "Søg Stilling".

Vi holder samtaler løbende, hvor vi fortæller mere om det at være IT-administrator i Textilia og ser frem til at høre mere om dig.

En del af Textilia IT

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Textilia Group A/S, Kongebakken, 2765 Smørum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105631

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet