Er du klar til at hente, hygge og spille spil med tre brødre i Smørum?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring inden for autisme? Og ønsker du et givende job hvor du hjælper en familie 15 timer om ugen? Så se mere her! 

Tre brødre søger dig, der har lyst til at lave hyggelige aktiviteter med demDin opgave vil primært være at du aflaster familien, imens du laver aktiviteter med drengene. De vil gerne lege, spille spil og lave kreative ting. De bor i Smørum, og du skal hente dem fra skole/SFO. Drengene er 7, 11 og 13 år, og du vil planlægge aktiviteter ud fra deres dagsform. 

Om dig 
Du kan enten være uddannet pædagog, pædagogstuderende eller have god erfaring med at arbejde med børn med autisme og/eller Aspergers Syndrom. 
Som person er du rummelig og kan lide at lege og være kreativ, samt kan du inddrage alle 3 drenge i jeres aktiviteter. 

Har du bil er det en fordel, men ellers er der også en bil til rådighed. Du vil hente drengene 2 forskellige steder. 

Arbejdstid:
Jobbet består af følgende faste dage:  
Mandag kl. 13.00-17:00
Tirsdag kl. 11:30-16:00 
Torsdag kl. 11:30-16:00 

Familien har desuden fået bevilliget ekstra 12 timer pr. måned, som kan bruges mere fleksibelt. Disse timer aftales løbende.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (13-16 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979479

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet