Botilbud Skovgården søger pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skovgården søger en dygtig og engageret pædagog, der vil være med i den evige udvikling af botilbuddet, så det forsat er et hjem med tryghed, liv og glæde. Brænder du for specialpædagogik så er det her måske en stilling for dig.

Skovgården er et botilbud for voksne med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
På Skovgården er der 24 beboere i alderen 23 til 67 år med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Beboerne på Skovgården deltager aktivt i eget liv og kan give udtryk for deres ønsker og behov i deres dagligdag. Enkelte har psykiatriske diagnoser eller demens.
 
Skovgården er en arbejdsplads med engagerede medarbejdere.
Vi er ca. 35 engagerede fastansatte, som dagligt engagerer sig i at styrke beboernes muligheder for et godt liv. Vi tager, ud fra en anerkendende og kommunikativ tilgang, udgangspunkt i den enkeltes inddragelse, selvbestemmelsesret, ønsker og behov for omsorg og indflydelse på eget liv.
Der tilbydes fagsupervision i et Neuropædagogisk perspektiv. Kursus i tegn til tale udbydes løbende til alle medarbejdere.

På Skovgården er det vigtigt at være fagligt stolt.
Vi vil være en arbejdsplads, hvor vi lærer af vores handlinger, og hvor vi kan argumentere for vores faglighed. Faglig refleksion er en del af arbejdsdagen og dokumentation og opfølgning på den faglige indsats er en af metoderne hertil.

Der er ansat en daglig leder og en sundhedsfaglig koordinator, som via sparring og opfølgning er med til at understøtte den faglige udvikling generelt og individuelt for den enkelte medarbejder.

Vi tilbyder:
 

  • 24 beboere der på hver deres individuelle måde er aktive spillere i eget liv.
  • En arbejdsplads i udvikling - med engagerede kollegaer.
  • Et hjem med små og store fester, der tager udgangspunkt i beboernes ønsker.
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Tegn til tale kursus inden for det første års ansættelse
  • Fagsupervision med afsæt i Neuropædagogik
  • En grundig introplan.
  • Daglig leder og sundhedsfaglig koordinator til understøttelse af pædagogfaglige og sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Synlig ledelse.
  • Uforudsigelige men spændende arbejdsdage.
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads med forventninger til din faglige og etiske tilgang.

Vi lægger vægt på, at du:
 
  • Er et refleksivt menneske med en anerkendende tilgang til såvel beboere som kollegaer.
  • Er empatisk og har en grundlæggende forståelse for menneskets selvbestemmelsesret, samtidig med at du kan forholde dig nysgerrigt til de dilemmaer, der opstår i forbindelse med selvbestemmelsesretten hos mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne.
  • Er bevidst om dit menneskesyn, og hvad det betyder for dig som professionel.
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde med andre.
  • Har evner og erfaring med målsætning og dokumentation af faglig indsats.
  • Har gode IT-kundskaber.
  • Har mod til at give din kollega feedback på handlinger og adfærd.
  • Har et godt overblik og formår at holde mange bolde i luften på en gang.
  • Er nyskabende
  • Tør søge selv om du ikke matcher alt ovenstående.

Arbejdstiden er blandede tjenester i tidsrummet 7.00 – 23.00 alle ugens dage. Der vil være en jævn fordeling mellem dag- og aftentjeneste. Der er tjeneste hver anden weekend og årlige ferieture med beboerne.

Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale. Timetal pr uge er mellem 30 og 37 timer – det aftales nærmere ved evt. samtale.

Løn - og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Ved besættelse af stillinger i Herlev Kommune, indhentes straffeattest.

Der er ansøgningsfrist den mandag den 5. juni kl. 08.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende dog senest uge 23

Ansøges via Herlev Kommunes hjemmeside
Du kan få yderligere oplysninger på Skovgårdens hjemmeside www.skovgården-herlev.dk eller ved kontakt til Botilbudsleder Line Ravn Jensen på telefon 24 94 57 54.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skovgården, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://herlev.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=79bf59f3-82f3-46be-9346-b69d22a70ad8

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835731

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet