BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger passionerede og engagerede dansklærere til vores indskolingsteam, som brænder for at skabe et inspirerende læringsmiljø, hvor faglighed, selvstændighed og trivsel trives side om side. Hos os får du muligheden for at være med til at forme fremtidens læsere og skrivere, samtidig med at du bidrager til et positivt fællesskab på skolen.
Om stillingen:
Som dansklærer i vores indskoling vil du spille en central rolle i at styrke elevernes trivsel, sprogfærdigheder og læselyst. Du vil være med til at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever føler sig set, hørt og værdsat. Ud over dansk, vil der være mulighed for undervisning i andre fag fx billedkunst, kristendomskundskab, engelsk- og musikundervisning.
Vi søger dig, som:
- Har gode relationskompetencer og formår at etablere tillidsfulde relationer til både elever, forældre og kolleger.
- Har særligt øje for udfordrede elever og kan differentiere undervisningen, så den møder den enkelte elevs behov og forudsætninger.
- Sætter faglighed, selvstændighed og trivsel højt og arbejder målrettet med at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer.
- Er tydelig i klasse- og læringsledelse og formår at skabe en tryg og struktureret ramme omkring undervisningen.
- Samarbejder tæt og sparrer med lærerkolleger, inklusionsvejledere og pædagoger omkring undervisning og elever, der har brug for ekstra hjælp.
- Begejstres sammen med eleverne og formår at skabe engagement og motivation i danskundervisningen.
- Vil bidrage positivt til et godt fællesskab på skolen og være med til at skabe en inkluderende kultur, hvor alle elever føler sig som en del af fællesskabet.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi sætter faglig og personlig udvikling i højsædet.
- Engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde og er dedikerede til at skabe de bedste rammer for vores elever.
- Mulighed for at gøre en positiv forskel for elevernes læring og trivsel i deres tidlige skoleår.
- Løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling.
- Desuden tilbyder vi en ledelse, der er anerkendende, visionær, lyttende og dialogorienteret.
På Boesagerskolen arbejdes med velfungerende årgangsteams, hvor samarbejde, sparring og høj faglighed er omdrejningspunktet, derudover har vi fokus på Co-teaching.
Du har en enestående mulighed for at blive en del af vores dejlige afdeling med ca. 950 elever og 120 ansatte, hvor vi sammen skal turde udvikle, begå fejl, justere og se muligheder.
Egedal Kommune og DLF har udarbejdet et fælles grundlag, der blandt andet sikrer, at der tilstræbes maximalt 26 ugentlige undervisningslektioner og 8 timer/ugentligt til individuel forberedelse.
Stillingerne er på fuld tid med ansættelse 1. august 2024.
Har vi vakt din interesse, så send meget gerne en ansøgning til os. Vi holder løbende samtaler og ansættelse.
Ansøgning og CV med relevante bilag skal være os i hænde senest d. 26. april 2024.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsledere Jeanette Sørensen (72 59 90 19) eller Lotte Aagaard (72 59 90 06).
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6ee6e4da)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Flodvej, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026929