BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er det også vigtigt for dig at praktisere venlig, og omsorgsfuld pædagogik med både hjerne og hjerte, men samtidig have en høj faglig indsigt i børns trivsel og udvikling?
Er samskabelse, høj faglighed og stor grad af indflydelse noget for dig? Så har vi, og især vores børn brug for DIG i vores dejlige børnehus.
Hos os får du:
- Inddragelse i udviklingen af den pædagogisk praksis på tværs af husene
- Skønne kollegaer og gode grin
- En anerkendende ledelse
- En time ugentligt til øvrige opgaver, kaldet Tid For Børn (fagligt f.eks. sprogvurdering, tidlig indsats m.m.)
- Ugentlige stuemøder med mulighed for sparring fra ledelsen
- Mulighed for at arbejde videre med Den styrkede læreplan
- Indblik i KIDS (Kvalitet I Dagtilbud)
- Husmøder og bred daglig sparring i hele huset
- Personalemøder med faglige oplæg som relaterer sig til Den styrkede læreplan
- Mulighed for at videreudvikle din pædagogiske faglighed i et professionelt læringsfællesskab
- Uddannelse i ICDP, hvis du ikke allerede har det
- En dejlig legeplads og skønne omgivelser
Junglen er et børnehus med tre mindre huse, hvoraf de to er fyldt med skønne vuggestuebørn, mens det tredje er fyldt med fantastiske børnehavebørn. Vi er en stor personalegruppe, hvoraf vi er en del nye medarbejdere, mens andre har været i Junglen i mange år. Vi er også et nyt ledelsesteam, som er enige om at høj faglighed og det gode arbejdsmiljø hænger sammen. Vi er i gang med at arbejde målrettet med Det nye børnesyn som vores fælles fundament. Det er vigtigt for os, at alle er med og har en stemme ind i udviklingen af den pædagogiske praksis.
Vi er en personalegruppe med højt engagement og stor motivation for at skabe og videreudvikle inkluderende læringsmiljøer af høj pædagogisk kvalitet. Vi arbejder målrettet med struktur, rutiner, genkendelighed og forberedelse omkranset af tydelige principper for børneledelse. Vi er inspireret af metoder fra Low Arousal og neuro affektiv pædagogik og det afspejler vores børnesyn og vores arbejde med at indtage børneperspektivet. Det betyder at vi mener, at ALLE BØRN gør det så godt de kan, og at det er et voksen ansvar at justere i læringsmiljøet, hvis et barn ikke er i trivsel.
Vi arbejder med datadrevet praksisudvikling gennem interne observationer af vores praksis, som er baseret på KIDS-materialet. Vi bestræber os på, sammen, at udvikle en refleksiv praksis og anvender fx Egedals skema til handling. Det betyder at vi er i gang med at udvikle en evaluerende praksis, som er genkendelig for hele personalegruppen.
Vi er optagede af børneperspektivet og en anerkendende tilgang og justerer og eksperimenterer løbende med at igangsætte prøvehandlinger i vores pædagogiske praksis. Via samskabende processer i personalegruppen arbejder vi fortløbende på udviklingen af den pædagogiske faglighed.
Vi vil derfor lægge vægt på at du:
- Besidder en høj pædagogisk faglighed og har lyst til at videreudvikle denne
- Har lyst til at vidensdele faglig viden og indsigt med dine kollegaer
- Kan reflektere over egen og andres praksis og besidder gode mentaliseringsevner
- Besidder en stærk relationskompetence
- Kan skabe rammer for børns læring, hvor børnene ses som medskabere af egen læring
- Har et skarpt blik for børneperspektivet og har fokus på nærvær, omsorg og tryghed, venlighed og hjertevarme
- Har en ressourceorienteret og positiv tilgang til børn og forældre
- Vægter samarbejde med forældrene højt
Vi glæder os meget til at høre fra netop DIG
Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller derefter
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingerne kan du kontakte Daglig leder Lisbeth Herup på mobil: 72596631, Souschef Carina Rasmussen på mobil: 72596647 eller Faglig koordinator Line Olsen på mobil: 72596644
Ansøgningsfrist er den 21. marts 2024
Vær opmærksom på, at vi holder ansættelsessamtaler løbende
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=407e997c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Blomsterhaven, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015112