Bliv en del af Balsmoseskolen og skab god skole sammen med os - Vi søger passionerede lærere til almenafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Balsmoseskolen søger lærere til vores almenafdeling! 

 ”Børn gør det godt, hvis de kan” 

 Balsmoseskolen er en velfungerende skole med en fantastisk personalegruppe, søde og dygtige elever samt engagerede forældre, vi mangler bare dig.  

Vi har et kompetencecenter for elever med autismespektrum-forstyrrelser og en almenafdeling under samme tag, og som lærer hos os bliver du derfor en del af et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor vi har fokus på det tværgående samarbejde, fordi vi vil have, at alle børn skal lykkes. Vi forventer, at du har lyst til at byde positivt ind i netop dette – og kan være med til at folde mulighederne endnu mere ud. 

Vi har en skoleprofil, der lægger vægt på fællesskab, udeskole, skak og musikliv, og de fremtrædende redskaber i vores pædagogiske værktøjskasse er co-teaching og low arousal.  

Vi glæder os til, at du vil være med til at skabe god skole hver dag sammen med os. 

 Vi søger 1-2 lærere til vores almenafdeling på mellemtrinnet og i udskolingen, så hvis du kan kende dig selv i en eller flere af nedenstående profiler, så hører vi meget gerne fra dig: 

Geografi, biologi og/eller fysik-kemi - Vi samarbejder bl.a. med Naturvidenskabernes Hus, og vi har gode rammer for udeskole og samarbejde med eksterne parter og idéudveksling med andre skoler på årlige workshops. Du må gerne have erfaring med at føre til prøve i fælles naturfag – eller have mod på at gøre det. 

AKT – Vi har brug for dig, der har erfaring med eller brænder for at arbejde med de elever, der synes, det er svært at gå i skole. Vi har et nyetableret men stærkt AKT- og pædagogisk vejlederteam, der savner en engageret kollega, der kan arbejde med udfordrede børn, børnegrupper eller klassefællesskaber. 

PLC – Vi har netop overstået en renoveringsproces, der har givet os mulighed for at re-tænke vores PLC. Denne proces er i sin opstartsfase, og vi søger dig, der har erfaring med eller gode idéer til et fremtidigt PLC, og som gerne vil sætte sit præg på processen sammen med en dygtig kollega. 

Matematik og/eller dansk - Vi har stærke faglige fællesskaber faciliteret via vores fagteams af dygtige faglige vejledere med mulighed for fagdage, der skaber gode rammer for særlig fordybelse eller undervisning væk fra skolen. 

Hvis du kan undervise i tysk eller fransk vil det være et ekstra plus. 

Om dig: 

Du bidrager i det forpligtende samarbejde med dine kolleger om elevernes udviklingspotentiale fagligt og socialt – du er en team-player, der løfter i fællesskabet.

Du udøver inkluderende og anerkendende undervisning og har blik for, at børn gør det godt, hvis de kan.

Du brænder for dine fag og omsætter dem til god undervisning med en anerkendende tilgang, der skaber deltagelsesmuligheder for alle.

Du er visionær og modig.

Om os: 

Vi mener at børn gør det så godt, som de kan, og vi tager derfor vores ansvar for børnenes trivsel og læring alvorligt. Vi har blik for både den enkelte i fællesskabet og fællesskabet rundt om den enkelte og planlægger undervisning, læreprocesser og aktiviteter, så alle børn oplever deltagelsesmuligheder fysisk, psykisk og socialt. Derfor værner vi om skolens mange traditioner og anderledes dage, hvor vi har mulighed for at være sammen på andre måder end i dagligdagen. 

Hos os er alle lærere tilknyttet et team, der mødes ugentligt på afdelingen, og fagteam(s) alt efter fagsammensætning. Vi har mentorordning for alle nye ansatte. Herudover tilbydes nyuddannede et særligt mentorforløb kommunalt og har nedsat undervisningstid de første to ansættelsesår. 

Personalegruppen på Balsmoseskolen er kendetegnet ved et godt sammenhold. Vi har en uformel omgangstone, let til grin, og vi holder af at være i hinandens selskab ved sociale lejligheder. 

 Vi glæder os til at høre fra dig… 

 Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

Afdelingsleder for 3.-5. årgang i almenområdet: Lisbeth Hummelmose 72598162 

Afdelingsleder for 6.-9. årgang i almenområdet: Janne Farup på telefon 72597027 

 Ansøgningsfrist: 

Ansøgning med relevante bilag sendes senest 25 august kl. 12.00. 

Løn i henhold til gældende overenskomst. 

 Samtaler: 

Vi afholder samtaler løbende, dog senest den 26. august. 

Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Egedal Kommune, Æblevangen 126, 2765 Smørum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094370

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet