BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi skal give beboerne den bedste hverdag, de kan ønske sig, på den bedste arbejdsplads, vi kan ønske os – og vi mangler en kollega til holdet.
Der bor 48 mennesker på Porsebakken i Ledøje hvor udsigten er marker, hestefolde og landlig idyl så langt øjet rækker. Det er alligevel nok ikke udsigten der skal gøre at du søger, men mere idéen om at blive en del af et aftenhold, der skaber det gode liv for beboerne her.
Når du er en del af aftenholdet på Porsebakken, samarbejder du tæt med et stærkt hold af dygtige kollegaer for at sikre, at beboerne har livskvalitet og glæde i hverdagen. Vi har fokus på den rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter de beboere, der ikke længere kan klare sig selv. Vi vægter højt at vores beboere skal kunne agere i eget liv og have deres selvbestemmelse. Vi er i alt 14 aftenvagter der arbejder i 2 hold med 7 i dagligt fremmøde og vi mangler lige nu to kollegaer.
Din aften starter kl. 14.45 / 15.00 med rapport fra dagholdet i mødelokalet. Her får aftenvagterne en overlevering på de beboere der er røde og gule på vores triage-tavle samt en overlevering på hvad der ellers ser sket i løbet af dagen, som er godt at vide. Vi vil her også fortælle, hvis der er andet særligt du skal være opmærksomhed på i vagten.
Vi bruger CURA som dokumentations- og journalsystem og her finder du alle relevante informationer om beboerne.
Opgaverne om aftenen er at sørge for beboerne får den hjælp de har behov for – men stadig med øje for, at der kan være situationer andre steder i huset hvor du ville skulle hjælpe til - de fire afdelinger hjælper hinanden indbyrdes - det vil oftest blive aftalt ved vagtens start, hvor alle aftenvagter mødes og fælles planlægger.
På Porsebakken arbejder vi på at sikre kvaliteten i vores arbejde og vi har planlagt supervisionsseancer hen over året, hvor personalet samles i mindre grupper til sparring om arbejdsmæssige udfordringer og svære situationer med en ekstern psykolog.
Vi tilbyder:
- 2 dages fællesintroduktion til Egedal Kommune og Sundhed og Omsorg, med fokus på bl.a. journalføring, medicin og forflytning.
- Et skræddersyet introduktionsprogram, hvor vi sammen løbende sikrer, at du bliver præsenteret til Porsebakken, dine nye arbejdsopgaver og kollegaerne på bedste måde. Vi vil meget gerne at du starter med nogle dage i dagvagt, så du bliver introduceret til beboerne og CURA og afdelingens procedurer.
- Opfølgende samtaler med leder de første måneder af din ansættelse.
- Rig mulighed for at få alle dine kompetencer og din viden i spil - og dygtiggøre dig. Vi har et vedvarende fokus på udvikling af medarbejderkompetencer.
- At blive en del af et velfungerende hold af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
- Samarbejde og sparring og medansvaret for en bred vifte af sygeplejeopgaver hos beboerne.
- Sidemandsoplæring i CURA i det omfang der er behov.
- Deltagelse i supervisionsseancer med ekstern psykolog.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper med en høj grad af faglighed, selvstændighed og handlekraft.
- Har faglig stolthed og er nysgerrig på ny viden og udvikling.
- Ser værdien i at deltage i de daglige plejeopgaver hos beboerne.
- Er en holdspiller, der bidrager til det gode fællesskab og arbejdsmiljø.
- Har kendskab til IT på brugerniveau og tager et ansvar for dokumentation i CURA.
Alle stillinger er nu som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men som aftenvagt arbejder du typisk i et 5-2 rul og det giver 28 timer ugentligt. Vi skal derfor i dialog afklare forholdene omkring planlægning af dit timetal – du er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål omkring dette.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Vil du vide mere om stillingen og arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte leder Rikke Haas på telefon 7259 7069 eller leder Bjarne Webb på telefon 7259 7461.
Ansøgningsfrist er 12. august 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede i dag. Dato for tiltrædelse efter nærmere aftale, da stillingen er ledig nu...
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Nybøllevej 11, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083660